Sikke noget lort

Jeg er rigtig glad for vores have. Men jeg er ikke så glad for, at den er blevet til opholdssted for kvarterets katte. Især genboens katte, som tæller 1 voksen og 3 store killinger. Specielt de der killinger har åbenbart ikke fattet, at man som kat graver sine efterladenskaber ned, så et af deres yndlingssteder for den slags er på fliserne i carporten. Heldigvis har vi låg på Den toåriges sandkasse, men hvis man er kat og virkelig vil, så tror jeg faktisk godt, det kan lade sig gøre at dumpe noget ned mellem brædderne.

Man kan godt bede naboer om at holde deres hund hjemme hos dem selv, men af en eller anden grund gælder dette ikke rigtig for katte. I dette tilfælde ville det nok også blive lidt svært at få kontakt til kattenes ejere, da det efter et halvt års genboskab endnu ikke er lykkedes at lokke så meget som et nik ud af dem.

Men altså, når en hund skal ud at "nifle", skal den jo altid sørge for at have sit menneske med i snor, og at dette menneske medbringer et arsenal af plastikposer. Kan man ikke lave sådan en regel for katte? Eller en lov om, at de skal blive på deres egen matrikel?

Det kan man nok ikke. Suk. En dag, når jeg får god til, vil jeg opfinde et katteskræmsel.

Gadespejlet

Når jeg er på besøg hos mine forældre, bliver jeg altid så irriteret over, at de hele tiden  har et øje med i, hvad der sker ude på vejen. Eller. Måske er det meget naturligt at blive opmærksom på bevægelse uden for vinduerne. Men det der irriterer mig er, at de så åbenlyst gør opmærksom på, at de følger med, og hele tiden kommer der lige en bemærkning om, at nu får den og den besøg, eller nu sker der det og det ovre hos genboen osv. Men måske er det bare en naturlig følge af at være vokset op i et lille alle-kender-alle-samfund.

Eller også er det bare helt naturligt, uanset hvor man kommer fra.

Her i lillebyen har jeg i hvert fald måttet erkende, at jeg har lidt svært ved ikke at blive opmærksom på, at genboens store, gamle bil hoster og harker og protesterer mod at blive startet. Når det så sker gentagne morgener på nogenlunde det samme sted i mine morgenrutiner, bliver jeg endndu mere opmærksom. Og så er det, jeg finder ud af, hvorfor det stakkels, gamle lokum skal startes. Og så er det, jeg har lidt svært ved at lade være med at kommentere. Den lettere buttede ca. 10-årige datter skal nemlig køres i skole. Der er ca. 300 meter. Eller måske 400, afhængig af hvilken indgang hun skal sættes af ved. Og så kommer mor og bil hjem igen efter et par minutter. Og så er det, jeg bliver bare lige en smule (eller måske mere end det) forarget.

Måske skal jeg bare se at få købt et gadespejl.

Discountsprog

Her på det sidste har jeg fået indtryk af, at man er begyndt at spare på sproget i supermarkederne. Det toppede i går i Aldi, da kassemanden sagde "12" til kunden før mig, og da det blev min tur, var beskeden "7". Ja, jeg skulle bare have en liter mælk og ja, den kostede 7 ... kroner altså, men det gad han åbenbart ikke bruge krudt på at sige.

For nogle måneder siden opdagede jeg også en ny trend blandt kassepersonale m/k. Først bemærkede jeg det her i lillebyen, og så spredte det sig - til min rædsel - også ind til storbyen. Når man var færdig med at betale, sagde de nemlig "bon med?", og hold da op, hvor blev jeg irriteret hver gang. Hvad er der nu i vejen med "vil du have"? Nå, men det er så faktisk en trend, jeg har gået og hygget mig med at være irriteret over i så lang tid, at den nu er ved at vende, og det igen er blevet moderne at tale i hele sætninger.

Jeg kan godt forstå, at det må være temmelig kedsommeligt at sidde og sige de samme små standardfraser om og om igen dag ud og dag ind. Så hermed kommer der en lille op- og udfordring til alt kassepersonale. Prøv at finde så mange kreative måder som muligt at sige netop de små sætninger på - så bliver det måske lidt sjovere både for jer og for os. Hvilket lige får mig til at tænke på at jeg engang så noget i fjernsynet om en retarderet pakke-i-poser-dreng i USA, der hver dag puttede et nyt lille ordsprog eller lignende ned i kundernes poser. Det er da hyggeligt!

Så hellere en god kop kaffe

I går kom jeg forbi et kæmpe skilt, der viste, at her boede ErstatningsAdvokaterne. Er det sådan nogle advokater, man kan gå til, hvis det ikke er muligt at få fat i en rigtig advokat? Altså lidt ligesom erstatningskaffe. Det håber jeg faktisk. For den anden mulighed giver endnu dårligere smag i munden end erstatningskaffe og får mig til at tænke på amerikanske film, hvor advokater styrter rundt og deler visitkort ud på hospitalerne. Bvadr.